Hvorfor måler man fosfat?

Fosfat måles især ved mistanke om forstyrrelser i kroppens mineralbalance. Prøven kan blandt andet være relevant ved: - Akut eller kronisk nyresygdom - For højt eller lavt calcium i blodet - Mistanke om sygdom i biskjoldbruskkirtlerne - D-vitaminmangel og visse knoglesygdomme - Uforklarlige muskelsmerter, muskelsvaghed eller knoglesmerter Fosfat måles også hos alvorligt syge patienter og ved risiko for refeeding-syndrom, hvor fosfat kan falde kraftigt, når en person begynder at få ernæring efter længerevarende underernæring.

Hvad kan svaret fortælle?

En høj fosfatværdi kan være tegn på at nyrerne ikke udskiller fosfat tilstrækkeligt effektivt. Det ses især ved nedsat nyrefunktion, men kan også skyldes lav produktion af parathyroideahormon (PTH), alvorlig cellenedbrydning eller for stort indtag af D-vitamin. En lav fosfatværdi kan blandt andet ses ved D-vitaminmangel, underernæring, øget udskillelse gennem nyrerne eller forskydning af fosfat fra blodet ind i kroppens celler. Let nedsat fosfat giver ofte ingen symptomer. Ved udtalt mangel kan der opstå muskelsvaghed, påvirket vejrtrækning og i alvorlige tilfælde hjerte- eller neurologiske symptomer.

Laboratoriets referenceinterval står ved dit svar i MinSundhed. Hvad er et referenceinterval?

Hvad kan påvirke resultatet?

Et nyligt måltid, tidspunktet på dagen og en prøve hvor blodlegemerne er gået i stykker, kan påvirke fosfat. Visse syreneutraliserende midler og store mængder kulhydrat lige før prøven kan sænke det.

Før prøven

Aftenen før: Spis ikke de sidste 8 timer før prøven, og drik kun vand.

Kilder: Lægehåndbogen

Tolkes ofte sammen med

Fosfat og calcium hænger sammen i kroppens kalk- og knoglestofskifte.

Hvornår giver det mening at måle igen?

Ved en let forhøjet eller nedsat fosfatværdi kan det være relevant at gentage prøven for at undersøge om afvigelsen er vedvarende. Ved kendt nyresygdom eller forstyrrelser i calciumstofskiftet kan gentagne målinger bruges til at følge udviklingen og effekten af behandling. Hvis fosfat er lavt, kan yderligere undersøgelser være nødvendige for at afklare om årsagen er utilstrækkelig optagelse, øget tab gennem nyrerne eller forskydning af fosfat ind i cellerne.

For de nysgerrige

Fosfat er nødvendigt for en lang række processer i kroppen. En af de vigtigste funktioner er at indgå i ATP (adenosintrifosfat), som er cellernes vigtigste energibærende molekyle. Når musklerne arbejder, og cellerne har brug for energi, spiller ATP en central rolle. Fosfat indgår også i DNA, RNA og cellemembraner. I knoglerne indgår fosfat sammen med calcium i mineralet hydroxyapatit, som giver knoglerne deres styrke. Fosfatniveauet reguleres gennem et samspil mellem tarmen, knoglerne, nyrerne og flere hormoner: - PTH: Øger udskillelsen af fosfat gennem nyrerne. - D-vitamin: Øger optagelsen af fosfat og calcium fra tarmen. Et særligt forhold er at fosfat i blodet kun udgør en lille del af kroppens samlede fosfatmængde. Derfor kan blodprøven ikke alene fortælle hvor store kroppens samlede fosfatdepoter er. Ved eksempelvis alvorlig underernæring kan blodets fosfat være normalt, selvom kroppens depoter er reducerede. Når ernæringen genoptages, kan insulin få fosfat til at bevæge sig ind i cellerne, hvilket kan medføre et hurtigt fald i blodets fosfatniveau.

Prøvemateriale: Blod

Kilder

FosfatLægehåndbogen