Hvorfor måler man insulin?

Fastende insulin måles især ved udredning af særlige forstyrrelser i kroppens insulinproduktion. Prøven kan blandt andet være relevant ved: - Mistanke insulinresistens i udvalgte kliniske situationer. - Udredning af uforklarligt lavt blodsukker, herunder mistanke om insulinom, som er en sjælden insulinproducerende svulst. Fastende insulin bruges primært i specialiserede undersøgelser og forskning. Prøven anbefales ikke rutinemæssigt til diagnosticering eller kontrol af type 2-diabetes.

Hvad kan svaret fortælle?

En høj fastende insulinværdi kan være tegn på, at kroppen producerer mere insulin end normalt for at holde blodsukkeret stabilt. Det kan blandt andet forekomme ved insulinresistens, overvægt og type 2-diabetes. En lav fastende insulinværdi kan være helt normal, især når blodsukkeret samtidig er lavt eller normalt. Hvis blodsukkeret derimod er forhøjet, kan et lavt insulinniveau tyde på nedsat insulinproduktion.

Laboratoriets referenceinterval står ved dit svar i MinSundhed. Hvad er et referenceinterval?

Hvad kan påvirke resultatet?

Prøven skal tages fastende; selv et lille måltid hæver værdien markant. Overvægt, inaktivitet, dårlig søvn, stress og visse typer medicin påvirker også niveauet. Bruger du insulin, eller tager du høje doser biotin (B7), kan målingen blive upålidelig.

Før prøven

  • Aftenen før: Spis ikke de sidste 8 timer før prøven, og drik kun vand.

Kilder: Analysefortegnelsen Region Midt

Tolkes ofte sammen med

Insulin kan kun vurderes sammen med blodsukkeret og C-peptid, målt på samme tidspunkt.

Hvornår giver det mening at måle igen?

Ved en uventet høj eller lav insulinværdi kan en ny måling være relevant, hvis resultatet ikke stemmer overens med blodsukkeret eller de øvrige undersøgelser. Ved mistanke om insulinresistens kan gentagne målinger i udvalgte tilfælde bruges til at undersøge ændringer over tid. Det er dog normalt mere relevant at følge HbA1c, glukose, blodtryk og andre metaboliske risikofaktorer.

For de nysgerrige

Insulin dannes i bugspytkirtlens betaceller og frigives især, når blodsukkeret stiger efter et måltid. Hormonet hjælper kroppen med at optage glukose i blandt andet muskel- og fedtceller, stimulerer lagring af energi og hæmmer leverens produktion af glukose. Ved insulinresistens bliver kroppens celler mindre følsomme over for insulin. Bugspytkirtlen kan kompensere ved at producere mere insulin, så blodsukkeret fortsat holdes normalt. Det betyder, at en person godt kan have forhøjet fastende insulin, selvom både fastende glukose og HbA1c ligger inden for normalområdet.

Prøvemateriale
Blod

Indgår i pakker

Kilder