Jern
Jern er nødvendigt for dannelsen af de røde blodlegemer. Blodprøven måler den aktuelle mængde jern i blodet. Værdien svinger meget og tolkes derfor ofte sammen med ferritin og transferrin.
557 kr. i alt, hvis du kun bestiller denne · Se prisen
Fagligt gennemgået af Goutam Natkunarajah, virksomhedsansvarlig læge, 30. oktober 2026.
Hvorfor måler man jern?
Jern måles blandt andet ved udredning af blodmangel og mistanke om jernmangel. Det kan også indgå ved mistanke om for meget jern i kroppen, fx ved hæmokromatose.
Hvad kan svaret fortælle?
Et lavt jern kan ses ved jernmangel, men også ved infektion og kronisk sygdom. Et højt jern kan blandt andet ses efter jernbehandling, ved hæmokromatose og ved visse lever- og blodsygdomme. Jern bør ikke bruges alene til at vurdere jernmangel. Ferritin er normalt et bedre mål for kroppens jerndepoter, og jern vurderes ofte sammen med ferritin, transferrinmætning, hæmoglobin og CRP.
Laboratoriets referenceinterval står ved dit svar i MinSundhed. Hvad er et referenceinterval?
Forskellen på ferritin og jern
Ferritin afspejler, hvor meget jern kroppen har på lager. Jern (s-jern) er kun den mængde, der cirkulerer i blodet lige nu, og det svinger meget over døgnet og efter måltider. Ferritin er derfor det bedste første mål for jerndepoterne, mens jern, transferrin og transferrinmætning bruges til at nuancere billedet.
Hvad kan påvirke resultatet?
Jern i blodet topper omkring middag og er lavest om natten. Jernrige måltider og jerntilskud hæver værdien. Betændelse og infektion sænker jern i blodet, selvom depoterne kan være fine.
Før prøven
- Prøvedagen: Book en tid mellem kl. 7 og 10.
Kilder: Lægehåndbogen
Tolkes ofte sammen med
Tolkes sammen med ferritin og transferrin for et samlet billede af jerndepoternes størrelse i kroppen.
Hvornår giver det mening at måle igen?
Et enkelt jernresultat er kun et øjebliksbillede. Den gentages normalt kun sammen med ferritin og transferrin, fx når du arbejder på dine jerndepoter. I så fald kan det give mening med en ny måling efter 1 - 2 måneder.
For de nysgerrige
Angives i µmol/L. Blodets jernindhold omsættes flere gange i døgnet og koncentrationen af P-Jern er et øjebliksbillede. Jern i blodet transporteres bundet til proteinet transferrin. Kroppen genbruger størstedelen af jernet fra gamle røde blodlegemer, mens en mindre del dagligt optages fra kosten.
- Prøvemateriale
- Blod
Indgår i pakker
Kilder
- JernLægehåndbogen
- JernPatienthåndbogen
- JernmangelPatienthåndbogen
- Normal jernhomeostasePatienthåndbogen