Hvorfor måler man kobber?

Kobber måles især ved mistanke om forstyrrelser i kroppens optagelse, transport eller udskillelse af kobber. Prøven kan blandt andet være relevant ved uforklarlig blodmangel, nedsat antal hvide blodlegemer, føleforstyrrelser eller mistanke om kobbermangel efter eksempelvis fedmekirurgi. Den kan også indgå i udredningen af Wilsons sygdom, hvor kobber ophobes i især leveren og hjernen.

Hvad kan svaret fortælle?

En lav kobberværdi kan være tegn på kobbermangel. Det kan blandt andet skyldes nedsat optagelse fra tarmen, underernæring eller et stort indtag af zink, som hæmmer optagelsen af kobber. Lave værdier kan også ses ved Wilsons sygdom, fordi mængden af kobber bundet til coeruloplasmin ofte er nedsat. En høj kobberværdi kan ses ved graviditet, østrogenbehandling, infektioner, inflammation og visse lever- og galdevejssygdomme.

Laboratoriets referenceinterval står ved dit svar i MinSundhed. Hvad er et referenceinterval?

Hvad kan påvirke resultatet?

Zinktilskud kan sænke kobber. Østrogen, fx p-piller, og graviditet hæver kobber og coeruloplasmin, og betændelse kan hæve dem begge.

Før prøven

Ingen særlig forberedelse. Du får altid den konkrete vejledning for dine prøver i portalen, når blodprøven er bestilt.

Tolkes ofte sammen med

Det meste kobber i blodet sidder på coeruloplasmin, så et højt eller lavt kobber kan skyldes mængden af bærerprotein.

Zinktilskud kan sænke kobber, fordi de to konkurrerer om optagelsen i tarmen.

Hvornår giver det mening at måle igen?

Ved en uventet høj eller lav kobberværdi kan en ny måling være relevant for at bekræfte resultatet og undersøge, om der er forhold som påvirker prøven. Ved påvist kobbermangel kan kobber måles igen efter behandling for at vurdere, om niveauet normaliseres. Det kan også give mening at gentage prøven hvis du har ændret i dit tilskud af zink eller kobber.

For de nysgerrige

Kobber indgår i flere af kroppens vigtigste enzymer. Det er blandt andet nødvendigt for cellernes energiproduktion, dannelsen af bindevæv og omsætningen af jern. Et vigtigt kobberholdigt protein er coeruloplasmin, som dannes i leveren. Det transporterer en stor del af kobberet i blodet og hjælper samtidig med at omdanne jern til en form, der kan bindes til transportproteinet transferrin. Derfor kan kobbermangel blandt andet medføre blodmangel, selvom kroppens jernindhold ikke nødvendigvis er lavt. Et særligt forhold er, at kobber i blodet ikke nødvendigvis afspejler kroppens samlede kobbermængde. Ved Wilsons sygdom kan kroppen ophobe store mængder kobber i leveren og hjernen, selvom den samlede kobberkoncentration i blodet er lav. Det skyldes, at størstedelen af blodets kobber normalt er bundet til coeruloplasmin, som ofte er nedsat ved sygdommen. Samtidig kan den mindre, mere løst bundne del af kobberet være forhøjet.

Prøvemateriale
Blod

Kilder