Hvorfor måler man kortisol?

Kortisol måles især ved mistanke om forstyrrelser i binyrernes hormonproduktion. Prøven kan blandt andet være relevant ved mistanke om binyrebarkinsufficiens hvor kroppen producerer for lidt kortisol, eller Cushings syndrom hvor kroppen producerer for meget. Kortisol bruges også til at undersøge binyrernes funktion efter længerevarende behandling med binyrebarkhormon.

Hvad kan svaret fortælle?

En lav kortisolværdi kan være tegn på nedsat produktion af kortisol, også kaldet binyrebarkinsufficiens. Det kan blandt andet give symptomer som udtalt træthed, vægttab, svimmelhed og lavt blodtryk. En høj kortisolværdi kan blandt andet ses ved fysisk eller psykisk stress, akut sygdom eller Cushings syndrom, hvor kroppen over længere tid har for meget kortisol. Kortisol varierer betydeligt gennem døgnet. Derfor kan en enkelt måling ikke alene afgøre, om man har for højt eller for lavt kortisol. Ved mistanke om sygdom kan særlige hormonundersøgelser være nødvendige.

Laboratoriets referenceinterval står ved dit svar i MinSundhed. Hvad er et referenceinterval?

Hvad kan påvirke resultatet?

Tidspunktet er afgørende: kortisol er højest om morgenen og falder over dagen. Søvn, akut stress, sygdom, natarbejde, p-piller (der hæver det samlede kortisol) og binyrebarkhormon som prednisolon eller cremer og spray med binyrebarkhormon påvirker værdien.

Før prøven

Aftenen før: Undgå alkohol og kaffe, te og cola frem til prøven. Det kan påvirke kortisol.
Prøvedagen: Book en tid mellem kl. 7 og 10. Kom i god tid, og tag det roligt før prøven.

Kilder: Analysefortegnelsen Region Midt · Lægehåndbogen · Laboratorievejledningen Region Nord

Hvornår giver det mening at måle igen?

Ved en lav kortisolværdi om morgenen kan yderligere undersøgelser være nødvendige for at vurdere, om binyrerne producerer tilstrækkeligt med kortisol. Ved mistanke om for højt kortisol er en almindelig blodprøve ikke tilstrækkelig. Her anvendes typisk særlige undersøgelser.

For de nysgerrige

Kortisolproduktionen styres af et samspil mellem hjernen og binyrerne. Hypothalamus frigiver hormonet CRH, som får hypofysen til at producere ACTH. ACTH stimulerer derefter binyrerne til at danne kortisol. Når kortisolniveauet stiger, dæmper det normalt produktionen af CRH og ACTH, så kroppen undgår at producere for meget hormon. Kortisol følger en døgnrytme og er normalt højest omkring tidspunktet for opvågning og lavest sent om aftenen og først på natten. Niveauet kan dog stige hurtigt ved stress, sygdom og fysisk belastning. Derfor kan to blodprøver taget på forskellige tidspunkter af dagen vise meget forskellige resultater, selvom begge er normale. Det er også vigtigt at skelne mellem kortisol som sygdomsmarkør og kortisol som stresshormon. En enkelt kortisolmåling kan ikke bruges til at afgøre, om man har kronisk stress eller udbrændthed. Kortisolmåling har derfor størst værdi ved en konkret mistanke om forstyrrelser i binyrernes hormonproduktion.

Prøvemateriale: Blod

Kilder

KortisolLægehåndbogen