Hvorfor måler man lp(a)?

Lp(a) måles for at få et mere præcist billede af en persons risiko for hjerte-kar-sygdom. Prøven er især relevant ved tidlig hjerte-kar-sygdom hos personen selv eller i familien, mistanke om arveligt forhøjet kolesterol eller en samlet hjerte-kar-risiko, hvor behovet for forebyggende behandling er usikkert. Ifølge danske og europæiske anbefalinger bør Lp(a) måles mindst én gang i voksenlivet, gerne sammen med en kolesterolprofil.

Hvad kan svaret fortælle?

En høj Lp(a)-værdi er forbundet med øget risiko for åreforkalkning, blodprop i hjertet, iskæmisk slagtilfælde og forsnævring af hjertets aortaklap (aortastenose). Risikoen stiger gradvist med Lp(a)-niveauet. En forhøjet værdi betyder dog ikke, at man nødvendigvis udvikler sygdom.

Laboratoriets referenceinterval står ved dit svar i MinSundhed. Hvad er et referenceinterval?

Hvad kan påvirke resultatet?

Livsstil som kost og motion påvirker kun Lp(a) meget lidt, og statiner og anden almindelig kolesterolsænkende medicin sænker det ikke nævneværdigt. Niveauet kan ændre sig noget ved fx nyresygdom, graviditet, stofskiftesygdom og overgangsalder.

Før prøven

Ingen særlig forberedelse. Du får altid den konkrete vejledning for dine prøver i portalen, når blodprøven er bestilt.

Tolkes ofte sammen med

Lipoprotein(a) vurderes sammen med LDL og de øvrige risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom.

Hvornår giver det mening at måle igen?

Hos de fleste er én måling i voksenlivet tilstrækkelig, fordi Lp(a)-niveauet er forholdsvis stabilt gennem livet. En ny måling kan dog være relevant, hvis den første prøve blev taget under akut sygdom, graviditet eller andre forhold, der kan påvirke resultatet. Det kan også være relevant, hvis et tidligere grænsetilfælde skal revurderes, eksempelvis efter overgangsalderen. Ved forhøjet Lp(a) er det som regel mere relevant at følge de øvrige risikofaktorer, eksempelvis LDL-kolesterol og blodtryk, end at gentage Lp(a)-målingen.

For de nysgerrige

Lp(a) ligner LDL, men har et ekstra protein kaldet apolipoprotein(a), som er bundet til apolipoprotein B. Dette protein har betydning for partiklens særlige egenskaber. Lp(a) kan blandt andet bidrage til ophobning af kolesterol i blodkarrenes vægge og fremme betændelsesprocesser, som spiller en rolle i udviklingen af åreforkalkning. En interessant forskel mellem Lp(a) og almindeligt LDL-kolesterol er, at Lp(a) i meget høj grad er genetisk bestemt. Man kan derfor have et højt Lp(a)-niveau, selvom man lever sundt og har et normalt LDL-kolesterol.

Prøvemateriale
Blod

Indgår i pakker

Kilder