Hvorfor måler man Non-HDL?

Non-HDL-kolesterol måles især for at vurdere risikoen for hjerte-kar-sygdomme som blodprop i hjertet og hjernen. Prøven kan være særlig nyttig hos personer med forhøjede triglycerider, diabetes eller andre forstyrrelser i fedtstofskiftet. Den bruges også til at følge effekten af kolesterolsænkende behandling. Non-HDL kan give supplerende information om risikoen, selvom LDL-kolesterol ligger inden for normalområdet.

Hvad kan svaret fortælle?

Non-HDL giver et mere samlet billede end LDL alene, især hvis dine triglycerider er høje. Som de øvrige kolesteroltal siger det noget om risiko over tid, ikke om hvordan dine blodkar ser ud i dag.

Laboratoriets referenceinterval står ved dit svar i MinSundhed. Hvad er et referenceinterval?

Forskellen på non-HDL og LDL

LDL er kolesterolet i én type partikel. Non-HDL tæller kolesterolet i alle de partikler, der kan bidrage til åreforkalkning, også de triglyceridrige. Er dine triglycerider normale, følges de to tæt; er de høje, kan non-HDL vise en risiko, som LDL undervurderer. Non-HDL kræver ingen ekstra blodprøve.

Hvad kan påvirke resultatet?

Det samme som totalkolesterol og HDL: kost, vægt, fysisk aktivitet, arvelige forhold og medicin. Påvirkes kun lidt af et måltid.

Sådan beregnes værdien

Værdien regnes ud fra disse markører. Du betaler for markørerne, ikke for beregningen.

Før prøven

Ingen særlig forberedelse. Du får altid den konkrete vejledning for dine prøver i portalen, når blodprøven er bestilt.

Tolkes ofte sammen med

Tolkes ofte sammen med Kolesterol (total), hdl, ldl og triglycerid for at få et samlet billede af ens risikoprofil.

Hvornår giver det mening at måle igen?

Ved en forhøjet non-HDL-værdi kan det være relevant at gentage lipidprofilen for at bekræfte resultatet, da kolesterolniveauet kan variere fra dag til dag. Hvis man ændrer kost- og motionsvaner eller starter kolesterolsænkende behandling, kan en ny måling bruges til at vurdere effekten.

For de nysgerrige

Hvor LDL-kolesterol kun måler kolesterolet i LDL-partiklerne, omfatter non-HDL også kolesterol i blandt andet VLDL, IDL og lipoprotein(a). Det giver et bredere billede af de kolesterolpartikler, som kan bidrage til åreforkalkning. Non-HDL bruges derfor i stigende grad sammen med LDL til at vurdere risikoen for hjerte-kar-sygdom.

Prøvemateriale
Beregnet

Indgår i pakker

Kilder