Albumin
Albumin er et protein, der dannes i leveren og findes i store mængder i blodet. Det hjælper med at holde væsken inde i blodkarrene og transporterer blandt andet hormoner, fedtsyrer og lægemidler rundt i kroppen.
530 kr. i alt, hvis du kun bestiller denne · Se prisen
Fagligt gennemgået af Goutam Natkunarajah, virksomhedsansvarlig læge, 25. oktober 2026.
Hvorfor måler man albumin?
Albumin måles især ved mistanke om sygdomme, som påvirker kroppens proteinbalance. Prøven kan blandt andet være relevant ved lever- og nyresygdomme, længerevarende inflammation, væskeophobning eller mistanke om alvorlig underernæring. Albumin kan også måles sammen med calcium, da en del af blodets calcium er bundet til albumin. En enkelt albuminmåling er dog ikke tilstrækkelig til at vurdere hverken leverfunktion eller ernæringstilstand.
Hvad kan svaret fortælle?
En lav albuminværdi kan blandt andet ses ved: - Leversygdom, hvor produktionen af albumin er nedsat - Nyresygdom, hvor albumin tabes gennem urinen - Infektion og kronisk inflammation - Sygdomme i tarmen med øget proteintab - Alvorlig underernæring - Væskeophobning eller øget væskemængde i blodet En høj albuminværdi skyldes næsten altid væskemangel, hvor blodet bliver mere koncentreret. En lav albuminværdi betyder ikke nødvendigvis, at leveren fungerer dårligt, eller at man mangler protein i kosten. Resultatet skal altid vurderes sammen med symptomer og andre blodprøver.
Laboratoriets referenceinterval står ved dit svar i MinSundhed. Hvad er et referenceinterval?
Hvad kan påvirke resultatet?
Væskemangel hæver værdien Det samme gør et stasebånd der sidder for længe. Tages prøven liggende, bliver tallet lavere end siddende. Under en graviditet og ved akut sygdom falder albumin.
Før prøven
Ingen særlig forberedelse. Du får altid den konkrete vejledning for dine prøver i portalen, når blodprøven er bestilt.
Tolkes ofte sammen med
ALAT kan være forhøjet ved skade på leverceller og hjælpe med at vurdere mulig leversygdom. CRP kan hjælpe med at undersøge, om inflammation bidrager til en lav albuminværdi. Kreatinin og eGFR bruges til at vurdere nyrefunktionen.
Hvornår giver det mening at måle igen?
Ved en let afvigende albuminværdi kan det være relevant at gentage prøven for at undersøge, om ændringen er forbigående. Ved kendt lever- eller nyresygdom kan gentagne målinger bruges til at følge udviklingen sammen med andre relevante undersøgelser. Hvis albumin er lavt som følge af infektion eller inflammation, kan værdien stige igen, når den underliggende tilstand bedres.
For de nysgerrige
Albumin udgør omkring 50–60 % af proteinerne i blodets plasma og har flere vigtige funktioner. En af de vigtigste er at opretholde det såkaldte kolloidosmotiske tryk, som hjælper med at holde væsken inde i blodkarrene. Hvis albuminniveauet bliver meget lavt, kan væske lettere samle sig i vævet. Det kan blandt andet medføre hævede ben eller væske i bughulen, som kaldes ascites. Albumin fungerer også som transportprotein. Det binder blandt andet bilirubin, calcium, fedtsyrer, hormoner og flere typer lægemidler. Et særligt forhold er at albumin dannes i leveren, men også påvirkes kraftigt af inflammation. Under infektion og andre inflammatoriske tilstande falder albuminkoncentrationen ofte, selvom leverens evne til at producere protein ikke er alvorligt nedsat. Derfor kaldes albumin et negativt akutfaseprotein. Det betyder at koncentrationen typisk falder, når kroppen reagerer på inflammation. Albumin har desuden en relativt lang halveringstid på cirka 15–19 dage. Det betyder at koncentrationen ikke nødvendigvis ændrer sig hurtigt som følge af kortvarige ændringer i kosten.
- Prøvemateriale
- Blod
Indgår i pakker
Kilder
- AlbuminLægehåndbogen