Hvorfor måler man eGFR?

eGFR bruges til at vurdere nyrefunktionen. Det kan blandt andet være relevant ved mistanke om nyresygdom, til kontrol af kendt nyresygdom og før behandling med medicin hvor dosis afhænger af nyrefunktionen.

Hvad kan svaret fortælle?

En lav eGFR betyder at nyrerne filtrerer blodet langsommere end normalt. Jo lavere værdien er, desto mere nedsat er nyrefunktionen som udgangspunkt. En enkelt lav værdi betyder dog ikke nødvendigvis, at man har kronisk nyresygdom. eGFR kan ændre sig midlertidigt ved akut sygdom og diagnosen kronisk nyresygdom afhænger også af om forandringen er vedvarende og om der er andre tegn på nyreskade.

Laboratoriets referenceinterval står ved dit svar i MinSundhed. Hvad er et referenceinterval?

Forskellen på cystatin C og kreatinin

Begge bruges til at vurdere, hvor godt nyrerne filtrerer blodet. Kreatinin kommer fra musklerne og påvirkes derfor af muskelmasse, kødrige måltider og kreatintilskud. Cystatin C dannes i næsten alle kroppens celler og påvirkes kun lidt af muskler, så det kan give et mere retvisende billede hos meget muskuløse eller meget spinkle personer.

Hvad kan påvirke resultatet?

Alt, der påvirker kreatinin påvirker også eGFR. Dvs høj eller lav muskelmasse, kreatintilskud, store kødmåltider, hård træning og væskemangel.

Sådan beregnes værdien

Værdien regnes ud fra denne markør. Du betaler for markørerne, ikke for beregningen.

Før prøven

  • 2 dage før: Undgå hård træning frem til prøven. Det kan påvirke eGFR. Store mængder kogt kød kan også påvirke resultatet.

Kilder: Lægehåndbogen

Tolkes ofte sammen med

Har man usædvanligt meget eller lidt muskelmasse, giver cystatin C et mere pålideligt bud på nyrefunktionen. Kalium og natrium vurderes ofte sammen med kreatinin for at kunne vurdere væske- og saltbalancen. eGFR beregnes ud fra kreatinin hvorfor denne er en nødvendighed.

Hvornår giver det mening at måle igen?

Ved en uventet lav eGFR kan det give mening at gentage målingen for at se, om nyrefunktionen fortsat er nedsat. Ved kronisk nyresygdom følges eGFR løbende. Ved et normalt resultat er det det typisk relevant med en kontrol en gang om året.

For de nysgerrige

eGFR angives som regel i mL/min/1,73 m². Tallet er altså korrigeret til en standardiseret kropsoverflade, så værdier lettere kan sammenlignes mellem personer. eGFR er et beregnet estimat og ikke en direkte måling af nyrefunktionen. Hos personer med meget stor eller lille muskelmasse kan værdien derfor være mindre præcis.

Prøvemateriale
Beregnet

Indgår i pakker

Kilder