Hvorfor måler man LDH?

LDH måles især ved mistanke om sygdomme, hvor kroppens celler bliver beskadiget eller nedbrudt. Prøven kan blandt andet være relevant ved mistanke om øget nedbrydning af røde blodlegemer (hæmolyse), visse blodsygdomme, muskelskader eller leversygdomme. LDH bruges også ved udredning og kontrol af visse kræftsygdomme, blandt andet lymfom og leukæmi.

Hvad kan svaret fortælle?

En høj LDH-værdi kan være tegn på, at celler i kroppen bliver beskadiget eller nedbrudt. Det kan blandt andet ses ved hæmolyse, muskelskader, leversygdomme, infektioner og visse kræftsygdomme. En let forhøjet værdi kan dog også skyldes hård fysisk aktivitet eller fejl ved blodprøvetagningen. En lav LDH-værdi har som regel ingen klinisk betydning. LDH er en uspecifik markør, hvilket betyder, at en forhøjet værdi ikke i sig selv kan fortælle, hvilket organ der er påvirket, eller hvad årsagen er. En normal værdi udelukker heller ikke sygdom.

Laboratoriets referenceinterval står ved dit svar i MinSundhed. Hvad er et referenceinterval?

Hvad kan påvirke resultatet?

Hvis blodprøven håndteres hårdt, og de røde blodlegemer går i stykker i røret, kan LDH blive falsk forhøjet. Hård træning, graviditet og mange sygdomme kan også hæve det.

Før prøven

Ingen særlig forberedelse. Du får altid den konkrete vejledning for dine prøver i portalen, når blodprøven er bestilt.

Tolkes ofte sammen med

LDH, retikulocytter og bilirubin bruges sammen til at se, om de røde blodlegemer nedbrydes hurtigere end normalt.

Hvornår giver det mening at måle igen?

Ved en let forhøjet LDH-værdi uden andre tegn på sygdom kan det være relevant at gentage prøven for at undersøge, om forhøjelsen er forbigående eller skyldes fejl ved prøvetagningen. Ved kendt hæmolyse eller visse blod- og kræftsygdomme kan LDH bruges til at følge sygdommens udvikling og effekten af behandling.

For de nysgerrige

LDH står for laktatdehydrogenase og er et enzym, som indgår i cellernes energiomsætning. Det hjælper med at omdanne pyruvat til laktat og omvendt. LDH findes i fem forskellige former, også kaldet isoenzymer, som er forskelligt fordelt i kroppens væv. Nogle former findes især i hjertet og de røde blodlegemer, mens andre findes i større mængder i leveren og musklerne. Ved en almindelig LDH-blodprøve måles den samlede aktivitet af alle formerne.

Prøvemateriale: Blod

Kilder

Laktat-dehydrogenase (LD)Lægehåndbogen