RDW (variation i de røde blodlegemers størrelse)
RDW står for Red Cell Distribution Width og viser, hvor meget de røde blodlegemer varierer i størrelse. Normalt har de røde blodlegemer nogenlunde samme størrelse. RDW bruges især sammen med andre blodprøver til at undersøge blodmangel og vurdere, om der er stor forskel på blodlegemernes størrelse.
517 kr. i alt, hvis du kun bestiller denne · Se prisen
Fagligt gennemgået af Goutam Natkunarajah, virksomhedsansvarlig læge, 24. oktober 2026.
Hvorfor måler man RDW?
RDW måles især som led i udredning af blodmangel (anæmi). Prøven kan hjælpe med at skelne mellem forskellige årsager til blodmangel, fx jernmangel, B12-mangel og visse arvelige blodsygdomme. RDW indgår typisk i en blodstatus sammen med hæmoglobin, MCV og MCH.
Hvad kan svaret fortælle?
En høj RDW-værdi betyder, at de røde blodlegemer varierer mere i størrelse end normalt. Det ses blandt andet ved jernmangel, B12-mangel og folatmangel. RDW kan også være forhøjet efter en blodtransfusion eller under behandling af blodmangel. En normal RDW-værdi betyder, at de røde blodlegemer har en forholdsvis ensartet størrelse. Det udelukker dog ikke blodmangel, da nogle former for blodmangel kan forekomme med normal RDW. En lav RDW-værdi har normalt ingen klinisk betydning.
Laboratoriets referenceinterval står ved dit svar i MinSundhed. Hvad er et referenceinterval?
Hvad kan påvirke resultatet?
En nylig blodtransfusion eller et stort blodtab kan øge variationen, fordi der kommer mange nye blodlegemer på én gang. B12-, folat- og jernmangen kan også påvirker værdien.
Før prøven
Ingen særlig forberedelse. Du får altid den konkrete vejledning for dine prøver i portalen, når blodprøven er bestilt.
Tolkes ofte sammen med
De øvrige blodprøver kan være med til at give et billede af hvorfor der er RWD er høj.
Hvornår giver det mening at måle igen?
Ved en forhøjet RDW-værdi kan en ny blodstatus være relevant for at undersøge, om forandringen fortsat er til stede. Ved påvist blodmangel kan RDW følges sammen med hæmoglobin og MCV under behandlingen. RDW kan dog i en periode være forhøjet selvom behandlingen virker da nye og gamle røde blodlegemer har forskellig størrelse.
For de nysgerrige
RDW angives oftest i procent (%). Når de røde blodlegemer varierer meget i størrelse, kaldes det anisocytose. RDW kan være særlig nyttig sammen med MCV: - Lav MCV og høj RDW: Ses ofte ved jernmangel. - Lav MCV og normal RDW: Kan blandt andet ses ved thalassæmi. - Høj MCV og høj RDW: Kan ses ved B12- eller folatmangel. Mønstrene kan give et fingerpeg om årsagen, men kan ikke alene bruges til at stille en diagnose
- Prøvemateriale
- Blod
Indgår i pakker
Kilder
- RDW (Red Cell Distribution Width)Medlineplus