Hvorfor måler man homocystein?

Homocystein måles især ved mistanke om vitamin B12- eller folatmangel, særligt når andre blodprøver ikke giver et entydigt svar. Prøven kan også være relevant ved mistanke om sjældne arvelige stofskiftesygdomme, eksempelvis homocystinuri, hvor kroppen ikke kan omsætte homocystein normalt. Homocystein har tidligere været anvendt i vurderingen af hjerte-kar-risiko, men anbefales ikke længere som en rutinemæssig undersøgelse for hjerte-kar-sygdomme.

Hvad kan svaret fortælle?

En høj homocysteinværdi kan blandt andet være tegn på mangel på vitamin B12, folat eller B6. Den kan også ses ved nedsat nyrefunktion, lavt stofskifte eller som følge af visse lægemidler. En normal homocysteinværdi gør betydelig funktionel mangel på B12 eller folat mindre sandsynlig, men udelukker ikke alle former for vitaminmangel. En lav homocysteinværdi har som regel ingen klinisk betydning.

Laboratoriets referenceinterval står ved dit svar i MinSundhed. Hvad er et referenceinterval?

Hvad kan påvirke resultatet?

Mangel på B12, folat eller B6, nedsat nyrefunktion, højere alder, mandligt køn, rygning og meget kaffe eller alkohol kan hæve værdien. Det kan visse typer medicin mod diabetes, epilepsi og gigt også, mens tilskud af B-vitaminer sænker den.

Før prøven

Ingen særlig forberedelse. Du får altid den konkrete vejledning for dine prøver i portalen, når blodprøven er bestilt.

Tolkes ofte sammen med

Vitamin B12 (cobalamin) bruges til at undersøge, om forhøjet homocystein skyldes B12-mangel. Folat (vitamin B9) mangel kan medføre forhøjet homocystein.

Nedsat nyrefunktion kan også hæve homocystein.

Hvornår giver det mening at måle igen?

Ved en forhøjet homocysteinværdi kan en ny måling være relevant, hvis resultatet er uventet, eller der er mistanke om fejl ved prøvehåndteringen. Hvis forhøjelsen skyldes vitaminmangel, kan kontrol i udvalgte tilfælde bruges til at vurdere, om behandlingen har normaliseret omsætningen af homocystein. Det er dog normalt vigtigere at følge den konkrete vitaminmangel og eventuelle symptomer.

For de nysgerrige

Homocystein dannes under omsætningen af aminosyren methionin, som blandt andet findes i proteinholdige fødevarer. Kroppen kan omsætte homocystein ad to forskellige veje: - Tilbage til methionin: Denne proces kræver blandt andet vitamin B12 og folat. - Videre til cystein: Denne proces kræver blandt andet vitamin B6. Hvis kroppen mangler et af disse vitaminer, kan omsætningen blive langsommere, og homocystein kan stige i blodet. Forhøjet homocystein er i befolkningsundersøgelser blevet forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdom. Forsøg har dog ikke vist, at sænkning af homocystein med B-vitaminer generelt forebygger hjerte-kar-hændelser. Derfor bruges prøven ikke som almindelig screening for hjerte-kar-risiko.

Prøvemateriale: Blod

Kilder

HomocysteinLægehåndbogen